Download dokument () af 20

Interessentinvolvering

Vores interessenter har stor indvirkning på vores bæredygtighedsresultater

Vores virksomhedsdrift påvirker mange grupper og virksomheder verden over. Det betyder omvendt, at disse interessenter spiller en afgørende rolle for Eatons bæredygtighedsresultater. Vi identificerer disse grupper baseret på de enkelte gruppers påvirkning og indflydelse i forbindelse med vores virksomhedspraksis. 

Processerne for at interagere med interessentgrupper og identificere og reagere på deres bekymringer er forskellige. En måde, hvorpå vi identificerer og opsummerer interessenters bekymringer, er gennem en væsentlighedsvurdering. Resultatet af denne proces hjælper os med at definere vores strategi, målsætninger, måltal og rapportering i forbindelse med de emner, der er vigtigst for Eaton og vores interessenter. 

Vores nøgleinteressenter er:

  • Kunder
  • Medarbejdere
  • Investorer/aktionærer
  • Leverandører
  • Lokalsamfund
  • Myndigheder

 

blue_icon_computer_chart.jpg

Kundeengagement: Forstå markedsbehov og fremme forretningsværdi

Vores kunder hjælper os med at forstå og udforske innovationsmuligheder. Gennem vores direkte og hyppige engagement udvikler og lancerer vi produkter, der løser vores kunders forretningskritiske udfordringer med power management.

Vi interagerer med vores kunder på to nyskabende måder: rådgivende udvalg om kunder (customer advisory board) og vores gennemgang af kunderelationer (customer relationship reviews). Gennem vores customer advisory board anmoder vi om ufiltreret feedback om, hvordan vi konstant kan forbedre vores præstation. Feedback fra kunder via denne kanal hjælper os med at identificere vores succeser og områder med potentiale. Vi indarbejder denne feedback direkte i vores handlingsplaner og rapporteringer.

Customer relationship reviews (CRR) er personlige interviews gennemført med beslutningstagere og indflydelsesrige personer fra vigtige, strategiske kunder. Vi udfører mere end 500 CRR-interviews om året. Vi interviewer ofte mere end én kontaktperson hos hver kunde for at få et afbalanceret billede af kundernes opfattelse af vores virksomhed.

Resultaterne afleveres til centrale ledere inden for hvert forretningsområde, og der udvikles og overvåges handlingsplaner for opfølgning.

blue_icon_employee_engagement.jpg

Medarbejderengagement: At fremme en samarbejdsvillig atmosfære med bæredygtighed og fortræffelighed på alle niveauer i vores aktiviteter

Vores primære metode til måling af medarbejderengagement er vores medarbejderundersøgelse, der foretages hvert andet år. Undersøgelsen giver os en struktureret metode til at vurdere medarbejderengagementet og opfordrer os til at udtænke idéer til, hvordan vi fortsat kan forbedre vores arbejdspladser. Vi har siden 2008 haft det, der kan beskrives som en positiv medarbejderengagement-score sammenlignet med eksterne normative data.

Ud over undersøgelsen er det almindeligt, at lederne afholder jævnlige, uformelle møder med medarbejderne. Lederne mødes altså jævnligt med de medarbejdere, der refererer direkte til dem, men de afholder også møder, der springer et niveau over, altså med de medarbejdere, der arbejder for dem, der refererer direkte til lederne, hvilket er almindelig praksis for uformel feedback.

 Vi benytter en fælles handlingsplanlægning og opfølgningsproces på tværs af hele Eaton til at producere direkte og målbare forbedringer. Denne proces strækker sig helt til de direkte rapporter til CEO'en, og de giver hver især en oversigt over handlingsplanerne efter undersøgelsen.

Der afholdes rundbordsmøder, når en fabrikschef eller andre ledere indkalder til møde med et lille antal medarbejdere i løbet af et lokationsbesøg. I løbet af disse møder kan medarbejderne stille spørgsmål og give feedback. Denne praksis ses ofte, når en leder besøger en lokation.

Alle medarbejdere modtager oplysninger via vores intranet kaldet JOE (opkaldt efter vores grundlægger, Joseph Oriel Eaton). Medarbejdere uden adgang til en computer kan tilgå JOE på computerstande på deres specifikke arbejdsplads.

blue_icon_shareholder_engagement.jpg

Investor og aktionærengagement: At identificere og imødegå potentielle risici for vores langsigtede økonomiske levedygtighed

Hos Eaton tilstræber vi løbende interaktion med vores aktionærer gennem følgende tiltag:

  • Årlige aktionærmøder
  • Årlig og kvartalsvis rapportering gøres tilgængelig for aktionærerne
  • Analytikerkonferencer og -rapporter
  • Aktionærinformationsside på Eaton.com, hvor aktionærerne kan indsende spørgsmål eller hente økonomiske oplysninger i Eatons arkiver
  • Møder mellem investorer, den øverste ledelse og afdelingen for aktionærinformationer

Vores Investor Relations-team er vært ved vores kvartalsvise indtægtsmøder og kommunikerer med vores investorer. Gennem denne kommunikation beskriver vi vores økonomiske stilling og værdien af vores virksomhed for nuværende og potentielle aktionærer.

Siden 2006 har vi rapporteret vores drivhusgasudledninger til CDP, der er en international almennyttig organisation. Den årlige CDP-undersøgelse om klimaforandringer giver vigtige oplysninger til vores investorer, både eksisterende og potentielle. Få mere at vide om vores svar på CDP-undersøgelsen.

blue_icon_supplier_engagement.jpg

Leverandørengagement: Proaktivt at styre vores ydeevne inden for bæredygtighed i hele værdikæden

Vores forsyningskædeaktiviteter er en vigtig del af vores bæredygtighedsresultater. Vi arbejder aktivt sammen med vores leverandører, for at sikre at de opfylder Eatons forventninger om at agere ansvarligt. 

Vi arbejder desuden direkte med leverandører på udvalgte fokusområder såsom:

  • Finansiel stabilitet og driftseffektivitet
  • Miljømæssig ansvarlighed, herunder administration af udledning af drivhusgasser via CDP
  • Social ansvarlighed, såsom konfliktmineraler
  • Supply chain-møder

Vores ledere og indkøbere supplerer disse strategiske tilgange med direkte, daglige interaktioner.

Få mere at vide om vores forsyningskædepraksis.

blue_icon_community_engagement.png

 

Samfundsengagement: At forbedre livskvaliteten for vores medarbejdere og dem, der påvirkes af vores aktiviteter

Vi bekymrer os virkelig om de lokalsamfund, vi bor og arbejder i. Vi investerer vores tid og penge i programmer, der gør en forskel i andre menneskers liv. Solide, sunde lokalsamfund er en afgørende del af den globale bæredygtighed.

For at kunne levere værdi på lokalt niveau identificerer vi de forskellige lokalsamfunds specifikke behov. På alle vores lokationer verden over arbejder ledere og medarbejdere sammen om at udvælge de programmer, som deres lokalitet skal støtte enten via velgørenhed eller frivilligt arbejde. På den måde kan vores indsats have den største effekt, fordi programmer udvælges af dem, der bor i lokalsamfundet.

Det er en del af vores historie, at vi støtter lokalsamfund. Vores grundlægger, Joseph O. Eaton, gik sammen med andre ledende skikkelser i lokalsamfundet om at etablere det, der senere blev den amerikanske organisation United Way. Gennem vores forskellige bidrag til lokalsamfund udviser vi et dybt, personligt engagement i de lokalsamfund, hvor vi bor og arbejder. Josephs arv lever videre gennem vores arbejde og vores udvidede lokalsamfund i hele verden.

Få mere at vide om vores engagement i lokalsamfundet.

blue_icon_government_engagement.png

 

Offentligt engagement: At udvikle og støtte produkter, programmer og politikker, der gavner vores globale samfund

Myndigheder repræsenterer tre forskellige relationer for vores virksomhed. Myndighederne er både vores kunder, vores partnere i forhold til at forbedre den globale bæredygtighed og vores tilsynsmyndighed. Vi værdsætter og respekterer vores relationer til alle statslige organer.

Myndigheder repræsenterer et vigtigt kundesegment for vores virksomhed. Vi implementerer power management-projekter, der er en fordel for miljøet, på vegne af lokale og nationale myndigheder verden over.

Disse projekter omfatter bl.a.:

  • Hybridtransmissioner, der øger brændstoføkonomien og reducerer udledninger i køretøjer brugt af erhvervet og det offentlige
  • El-kontrolsystemer til effektiv energiudnyttelse i kontorbygninger
  • Hydrauliske flysystemer, der reducerer vægt og sparer brændstof
  • Motortrykladere til forbedret brændstoføkonomi
  • Elektriske og hydrauliske produkter til solenergi og vindmøller

I alt, hvad vi gør, respekterer vi den rolle, som myndighederne spiller i forhold til at føre tilsyn med os. Vi har en række omfattende politikker, der sikrer overholdelse af de særlige love, regler og bestemmelser, der gælder for offentlige kontrakter. Politikkerne gælder også for vores relationer til offentlige embedsfolk. Vi giver ikke bidrag på vegne af vores virksomhed til politiske kandidater eller partier, heller ikke i det omfang dette er lovligt.

 

Relaterede vigtige bæredygtighedsemner